...skaber ravage i køleskabet
Æbler udskiller store mængder af stoffet ethylen - en gasart, som påvirker omkringliggende frugter og grøntsager, så de modner før tiden. Lægger man f.eks. æbler sammen med agurker eller bananer, som er meget følsomme over for ethylen, vil både agurker og bananer hurtigt blive overmodne. Hos agurkerne viser dette sig som gulfarvning og fremskreden frøudvikling, og bananerne får sorte pletter.
GRAM anbefaler derfor, at æbler opbevares separat, og det samme gælder for pærer, blommer og ferskner. Disse frugter er også storleverandører af ethylen, og de bør derfor altid opbevares for sig.
I GRAM køleskabe er der taget højde for fødevarernes forskellige krav til opbevaring, med et omfattende udstyr af både skuffer og store og små bokse med låg. Boksene kan placeres overalt i skabene, og de tætsiddende låg sikrer, at fødevarerne opbevares ved høj luftfugtighed. Grøntsagsskufferne i bunden af køleskabene gør det nemt at holde frugt og grønt adskilt, og den overliggende hylde beskytter råvarerne mod udtørring.