Tomater

Fremhæv aromaen i tomater - og undgå køleskader

Tomater tåler ikke længere tids opbevaring ved lave temperaturer. De modner dårligt, får et glasagtigt udseende og mister smag. Og man risikerer, at de får køleskader. Allerede ved temperaturer under 6°C får tomaterne skader i form af bløde indsunkne pletter. For at få størst mulig glæde af tomaterne anbefaler GRAM derfor, at de opbevares i køleskabets grøntsagsskuffer, hvor der er varmest - eller i svaleafdeling/ svaleskab, hvor temperaturen er over 8°C.

Andre eksotiske grøntsager og frugter som f.eks. aubergine, squash, bananer og citroner får også nemt køleskader. Ved mange frugter viser køleskaderne sig som misfarvning samt udtørring af frugtkødet.

Opbevares separat
Tomater bør opbevares separat. Ligesom æbler (se side xx) udskiller de ethylen, som påvirker omkringliggende frugter og grøntsager, så de modner før tiden.

Tomater kan fryses
Tomater er velegnede til frysning uden forudgående blanchering. Man kan fryse dem hele og flå dem, når de er frosne, eller man kan flå dem inden de fryses. Tomaterne kan også med fordel laves til puré, inden de fryses.

 
  Få mere at vide om…  
 
Auberginer
Avocado
Bananer
Broccoli
Brød
Champignon
Ferskner
Agurker
Citroner
Ferskner
Fisk
Gulerødder
Hindbær
Hvidløg
Jordbær
Kartofler
Krydderurter
Madolie
Majs
Mælk
Ost
Salat
Tomater
Æbler
Æg