Majs

Bladene beskytter majskolben

Svøbbladene omkring majskolben er naturens egen emballage. Den beskytter kolben mod forurening og er med til at holde majsen frisk. Vent derfor med at fjerne svøbbladene, til du skal bruge majsen. Svøbbladene er imidlertid ikke tilstrækkelig emballage, hvis du vil opbevare majsen i køleskabet i flere dage. Så skal kolberne også emballeres i en plastpose eller lægges i én af de store opbevaringsbokse med tætsluttende låg for at undgå udtørring. Gram anbefaler, at majs opbevares på en af de nederste hylder i køleskabet, hvor der er koldest. Her kan friske kolber holde sig i ca. 6 dage. Gemmes de i længere tid, risikerer du, at de bliver melede og kommer til at smage af stivelse.

Velegnet til frysning
Majs kan med fordel fryses - både som kolbe og som løse majskorn, men de skal først blancheres. Løse kerner koges i 4 minutter og kolber i 7 til 11 minutter - afhængig af størrelse. Afkøl mejsen hurtigt i koldt vand, lad dem dryppe godt af og fordel dem i fryseposer eller i en af multiboksene fra køleskabet. Boksene har tætsluttende låg og tåler at komme i fryseren.

 
  Få mere at vide om…  
 
Auberginer
Avocado
Bananer
Broccoli
Brød
Champignon
Ferskner
Agurker
Citroner
Ferskner
Fisk
Gulerødder
Hindbær
Hvidløg
Jordbær
Kartofler
Krydderurter
Madolie
Majs
Mælk
Ost
Salat
Tomater
Æbler
Æg