...skal ikke opbevares i grøntsagsskuffer
Friske gulerødder kan holde sig i op til 2 uger, hvis du opbevarer dem på én af de nederste hylder i køleskabet, hvor der er koldest. Lægger du dem i grøntsagsskufferne i bunden af køleskabet forkortes holdbarheden væsentligt. Her er der nemlig varmere end i resten af køleskabet.
Pak dem ind
Gulerødder er normalt meget robuste over for udtørring, men i køleskabet, hvor der er lav luftfugtighed, mister de hurtigt deres sprødhed, hvis de ikke emballeres. Det kan du undgå ved at opbevare dem i plastposer eller i én af køleskabets store opbevaringsbokse med tætsluttende låg.
Gulerødder kan fryses
Gulerødder er velegnede til frysning, men de skal blancheres først: Vask, rens og skær gulerødderne i mindre stykker. Giv dem et kort opkog (ca. 2 min.) i rigeligt vand, og afkøl dem hurtigt i koldt vand. Lad gulerødderne dryppe af, og fordel dem i fryseposer. Blancheringen forhindrer, at gulerødderne ændrer konsistens under frysningen. Uden blanchering risikerer du, at de bliver svampede og seje efter optøningen.