Agurker

Opbevar agurker og tomater hver for sig

 

Agurker og tomater har det fint med hinanden i salatskålen, men de tåler ikke hinandens selskab ved længere tids opbevaring.

 

Agurker er meget følsomme overfor ethylen - en gasart, som bl.a. modne tomater udskiller. Gassen får agurkerne til at modne hurtigere, hvorved både kvalitet og holdbarhed forringes. En tydelig kvalitetsforringelse er overmodenhed, som viser sig ved at agurkerne bliver gule og får fremskreden frøudvikling. Du kan undgå, at agurkerne påvirkes af ethylen ved at opbevare dem separat - og altid i emballage.

 

Undgå udtørring

Emballage forhindrer ikke kun påvirkning af ethylen, men hindrer også at agurkerne tørrer ud. Med et indhold af hele 97% vand sker der en stor fordampning fra agurkerne, og det er derfor af afgørende betydning for holdbarheden, at de opbevares i tætsluttende emballage.

 

Køleskader
Agurker bør ikke opbevares i køleskabet, men i en svaleafdeling eller et svaleskab, hvor temperaturen er højere. Ved lave temperaturer kan agurkerne få køleskader i form af indsunkne pletter og et glasagtigt frugtkød. Ofte bliver køleskaden først rigtig tydelig, når du tager agurken ud af køleskabet og glemmer at lægge den tilbage igen. Ødelæggelsen så at sige accelererer. Efter blot nogle få dage ved stuetemperatur flyder agurken hen og går i forrådnelse.

 
  Få mere at vide om…  
 
Auberginer
Avocado
Bananer
Broccoli
Brød
Champignon
Ferskner
Agurker
Citroner
Ferskner
Fisk
Gulerødder
Hindbær
Hvidløg
Jordbær
Kartofler
Krydderurter
Madolie
Majs
Mælk
Ost
Salat
Tomater
Æbler
Æg