Information om brug af cookies

Denne hjemmeside bruger cookies, cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, men de giver også info omkring hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Læs mere om vores cookies og hvordan du sletter dem her


DK

Fisk

Frys fisken i en kappe af is

Fisk hører til de let fordærvelige fødevarer, men ved hjælp af en velkendt fryseteknik kan du nemt forlænge holdbarheden.

Mager fisk som f.eks. torsk, rødspætter og søtunge kan opbevares fra 3-6 måneder i fryseren, hvorimod fed fisk som f.eks. makrel, laks og sild normalt kun har en holdbarhed på 2-3 måneder.
Forsøg har imidlertid vist, at holdbarheden af fed fisk kan forlænges med ca. 1 måned, hvis de fryses i en kappe af is - en teknik, som bl.a anvendes af fiskeindustrien, og som i fagsprog kaldes glacering.

 

Is beskytter

Glacering er en fryseteknik, hvor den frosne fisk dyppes i koldt vand. Derved dannes et islag, som beskytter fisken mod udtørring, så den holder sig frisk i længere tid.

 

Frysetips

GRAM anbefaler, at de rengjorte og rensede fisk løsfryses inden glaceringen. Så fryser de ikke sammen i en klump: Læg fiskene i ét lag på en aluminiumsbakke, bradepande eller lign., dæk til med frysefolie og sæt fryseren til at indfryse. I elektronisk styrede frysere afbrydes indfrysningen automatisk, når indfrysningstiden er udløbet. Pak fiskene i fryseposer i passende portioner, og læg dem tilbage i fryseren.

 

Når fiskene er gennemfrosne, dyppes de nogle sekunder i koldt vand - gentag evt. nogle gange, indtil der er dannet et beskyttende islag omkring fisken