Information om brug af cookies

Denne hjemmeside bruger cookies, cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, men de giver også info omkring hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Læs mere om vores cookies og hvordan du sletter dem her


DK

Hindbær

Hindbær bør spises straks - eller fryses

Hindbær har en meget begrænset holdbarhed  Kun ét døgn ved stuetemperatur og ca. 3 døgn i køleskabet. Du bør derfor spise dem hurtigt - eller fryse dem ned.

 

Bevarer c-vitaminer i fryseren

Hindbær har et stort indhold af vitamin C, og da frysning er den konserveringsmetode, der bevarer C-vitaminet bedst, er det en god ide at gemme nogle af sommerens sunde bær i fryseren. Efter et halvt år i fryseren er indholdet af C-vitamin som regel 70-100% af den oprindelige mængde.

 

Frysetips

I modsætning til grøntsager, der skal blancheres inden de fryses, kræver bær ikke noget større forarbejde. Til gengæld kan du have stor glæde af at løsfryse bærrene:

 

Læg dem i ét lag på en aluminiumsbakke eller et fladt fad, dæk med frysefolie og stil dem i fryseren

 

Så snart de er gennemfrosne, pakkes de i fryseposer og lægges tilbage i fryseren. På den måde fryser de ikke sammen i en klump, men ligger løse i emballagen. Løsfrosne hindbær er dekorative som pynt på lagkager o.lign.

 

Indfrys hurtigt

Det bedste fryseresultat opnås ved hurtig indfrysning. Når bærrene fryser hurtigt, bliver iskrystallerne små, og cellevæggene ødelægges ikke. Ved langsom indfrysning vil store iskrystaller ødelægge cellevæggene, og hindbærrene mister saftspænding og bliver slatne.