Information om brug af cookies

Denne hjemmeside bruger cookies, cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, men de giver også info omkring hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Læs mere om vores cookies og hvordan du sletter dem her


DK

Hvidløg

Hvidløg holder sig dobbelt så lang tid i køleskabet

En fletning af hvidløg kan være meget dekorativ i køkkenet, men efter 3-4 uger vil løgene være spirede og udtørrede.
 

 

Så har du mere glæde af at købe 2-3 hvidløg og opbevare dem i køleskabetHer kan løgene holde sig i mere end dobbelt så lang tid som ved stuetemperatur.

 

Lugter ikke i køleskab

Du behøver ikke være nervøs for, at hele køleskabet kommer til at lugte af hvidløg, for de svovlholdige, æteriske olier, som giver den karakteristiske duft af hvidløg, ligger i dvale i friske løg. Det er først, når du snitter eller knuser løgene, at de begynder at dufte.

For at undgå, at de små hvidløgsfed bliver væk i køleskabet, anbefaler Gram, at de opbevares i en boks. Vær dog være opmærksom på, at hvidløg ikke tåler fugt. Dannes der kondens i boksen, er der en risiko for, at løgene angribes af skimmel, og at de begynder at spire.

 

Angst for hvidløgsånde

Mange undgår hvidløg, fordi de er bange for at få hvidløgsånde. Det er synd, for hvidløg er både sunde og meget velsmagende. Og du kan nemt tage den værste hvidløgsånde ved at tygge en kaffebønne eller lidt frisk persille. 

 

Fjern spiren

Spirede hvidløg har en skarp og dominerende smag, men du kan mildne den ved at fjerne spiren i midten af feddet.