gram.dk / FAQ / Køleskabe og frysere FAQ
Mit køleskab eller fryser larmer
Der kan forekommer forskellige lyde fra et køleskab/fryser. Nogle er helt naturlige.
Kompressorlyde
Lyden af kompressoren, der kan høres som en brummelyd, og ved visse kompressorer, som en meget svag, men højfrekvent lyd, er naturligt og kan ikke anses som en fejl.
Raslelyde
Raslelyde kan forekomme ved at rørene bag på skabet er blevet lidt for nære og vibrerer mod hinanden. Dette kan sagtens være sket under transporten og det vil ikke være det store problem at udbedre dette. Med forsigtighed bøjes/trykkes rørene væk fra hinanden.
Hvis skabet ikke er justeret rigtigt ind på alle fire ben, eller ikke står på fast bund/underlag, vil det kunne komme til at vibrere. Og disse vibrationer vil kunne forplante sig til køkkenelementet og eventuelt til bagvæggen.
Sørg for at bunden/underlaget er stabilt og at skabet er justeret korrekt.
Væskelyde
En tredje ting er væskelyde. I modsætning til tidligere tiders kølemidler, der ikke gav megen lyd fra sig (freon ol.), er nutidens godkendte og meget mere miljøvenlige kølemidler lidt mere højlydte. Disse væskelyde kan forekomme på mange måder. F.eks som Vesterhavets brusen, små fløjt, rislen i rørene, katte mjaven m.v.. Det der sker i et kølesystem, er en opkogning af en kølevæske. Og præcis ligesom når man koger en gryde vand, vil denne væske boble og syde, om end den gør det inde i det hermetisk lukkede system.
Der kan også i sjældne tilfælde forekomme knirkelyde og små smæld fra skabene. Disse vil som oftest komme kort tid efter opstart og stop af kompressoren, og skyldes kølerørene der giver sig i forhold til isoleringen. Alle disse forskellige lyde er naturligt forekommende og ikke at opfatte som en fejl.
Slubre lyde
Hvis køleskabet laver ”slubre lyde” når det lige er blevet lukket, skyldes det at skabet danner undertryk og trykudligner dette vakuum gennem tø-vandets afløbet, som løber ned i genfordampningsbakken, der sidder oven over kompressoren. Enten er denne slange under vand, og trykudligner ligesom en vandpibe, eller også er slangen, som er forsynet med en returventil, over genfordampningsbakken stoppet, så den ikke suger den fugtige luft retur i køleskabet. Er slangen under vand, kan bakken tømmes eller slangen hæves op over vandspejlet. Skyldes det returventilen, skal den renses som en del af den almindelige rengøring.