Spørgsmål
Hvorfor kommer der rust i min maskine (service, bestik, knive mm)?
Flyverust er små rustpartikler, der spules rundt med opvaskevandet i opvaskeren. Flyverusten opstår typisk når der vaskes redskaber af jern i opvaskeren.
De typiske syndere er: Ostehøvl, æggedeler, sigter / sier
Rusten kan også skyldes salt i opvaskeren. Salten der skal tilføres opvaskeren, tjener kun det formål at vedligeholde blødgøringsfiltreret, og har derfor ikke noget at gøre, inde i opvaskemaskinen. Salt hører kun hjemme i saltkaret.
Ved påfyldning af salt skal man være meget opmærksom på, at der ikke spildes salt i bunden af opvaskeren, og hvis det skulle ske, skal man skylle maskinen straks efter påfyldningen, da salt i bunden kan ætse sig gennem den rustfrie bundplade.
For at undgå at der kommer rust i opvaskeren, er det desuden nødvendigt at opvaskeren er tilsluttet korrekt med en direkte jordforbindelse, da det vil øge risikoen for rustdannelse væsentlig hvis der mangler jordforbindelse.





