Spørgsmål
Opvasken bliver ikke ren?
Det bedste vaskeresultat opnås hvis indstillingen af afspændingsmiddel og salt til blødgøringsanlægget er korrekt, så der vaskes i blødt vand (Se brugermanualen), og at vandet løber bedst muligt ud af opvasken. Det første der skal tjekkes er, at opvasken (service, bestik, glas og alt øvrigt) er korrekt placeret, så vandet der sprøjtes ud af de forskellige dyser, har mulighed for at nå ind i alle kroge (Se korrekt placering i brugermanualen).
Det vil sige at opvasken ikke må lukke af for spulingen i noget område af kurvene overhovedet. En forudsætning for en ren opvask er derudover, at der vaskes med en tilstrækkelig mængde rent vand. Derfor er det nødvendigt at det fine filter, der sidder som en cylinder ned i sumpen (karret der er under filteret i bunden af opvaskeren) holdes rent, så vandet uhindret kan løbe igennem det.
Det kan anbefales at anvende opvaskemiddel i pulverform, da dette hurtigere lader sig opløse end hvis der anvendes tabs. Sæbe der ikke opløses korrekt kan sætte sig som små korn på glas og service, og virke som om de er brændt fast.
Filtrene skal altid være korrekt fastspændte da det ellers i modsatte fald kan betyde store urenheder i opvaskevandet
Desuden skal dyserne i spulearmene holdes fri for aflejringer og urenheder, så der til enhver tid er fuldt tryk på vandstrålerne. (Se vejledning for rengøring i brugermanualen)
Hvis afløbet har en form eller højde der giver en hævert effekt, så vil vandet blive suget ud, hvilket også vil forringe vaske effekten. Tjek at afløbet sidder i den rigtige højde.





